Helle Sleimann

Helle Sleimann Norgreen

Telefon: 28 34 03 31

Mail: hellesleimann@gmail.com

Hjemmeside: www.hellesleimann.com

Åbningstider: Efter aftale

Jeg har en uddannelse som Integral dynamisk terapeut fra ID-academy. Det er en uddannelse der tager udgangspunkt i det hele menneske. Derudover er jeg uddannet folkeskolelærer og Cand.pæd.billedkunst.

Jeg tror på, at vi mennesker ikke står alene, og at vi igennem en nærværende relation kan spejle og få øje på de inderste muligheder i vores sind.

Gennem terapien ønsker jeg at bringe dig i kontakt med dybere lag af din egen identitet, så du kan opnå kreativitet og frihed til at træffe de bedste valg i forhold til, hvordan du gerne vil leve.

Jeg arbejder med en syntese af mange forskellige

terapiformer og alt efter, hvilke problemetikker du kommer med, tilpasses

terapien til dit behov.

Mit menneskesyn er, at vi alle er unikke personer, og derfor vil jeg skræddersy terapien, så den netop passer til dig. Jeg støtter mig op af forskellige metoder og teorier, så alt efter hvilken problemstilling du kommer med, vil vi i fællesskab finde vi ud af, hvad der netop virker på dig. Jeg har dog særligt fokus på emotioner og indre følelsesmæssige konflikter, der skaber symptomer i både psyke og krop. Jeg vil derfor ofte spørge til dig, hvad der foregår i din krop, hvordan du har det i kroppen, og hvad du kan mærke i kroppen. Jeg tror nemlig på, at den måde vi er i kroppen på, er fundamentet for, hvad vi tænker og gør i livet. Jeg er overbevist om, at hvis vi lærer at være i kroppen, kan vi komme mange af vores lidelsestilstande til livs. Kroppen er det første sted, hvor negative følelser og spændinger opstår. De opstår før vi bliver bevidst om det i vores tanker. Ved at komme tæt på kroppens spændinger kan vi komme i kontakt med det ubevidste og gøre det bevidst, og dermed skabe bevidste og gode valg i vores liv.

Helle

Scroll to Top